HURTIGE BOLLER

God”morgen” ♥︎

Jeg har faktisk delt denne opskrift på hurtige boller med Jer én gang før – men jeg tænkte at den godt kunne klare en repost med nye billeder. Herhjemme er vi evigt og altid i mangel på morgenbrød i weekenderne, så jeg bager ofte disse hurtige morgenboller istedet for at skulle køre til bageren. Skønheden ligger i det faktum, at de ikke skal hæve mere end 15 min.

Derfor er de perfekte til en sløv weekendmorgen eller til de gæster, som pludselig kigger forbi

DU SKAL BRUGE

110 g. bagemargarine
3 dl. let- eller minimælk
50 g. gær (tørgær kan også bruges)
1/2 spsk. salt
1 1/2 spsk. sukker
1 æg
550 g. hvedemel

Tænd ovnen på 185 grader (varmluft)

Lun mælken, køl den lidt ned og bland gæren heri. Smelt margarinen i mikrobølgeovnen, og bland det derefter sammen med mælken og gæren. Tilsæt salt, sukker og æg, og rør det godt sammen med en håndmixer.

Bland derefter melet i lidt efter lidt, indtil dejen næsten ikke klister mere (alt melet behøver ikke blive brugt, hold øje med konsistensen). Form så ca. 10-15 boller og lad dem hæve i 15 minutter. Pensel dem med lidt æg eller mælk og bag dem i 12 minutter midt i ovnen

Go’ Søndag

Besøg modebloggen her og læs videre:  HURTIGE BOLLER

My Passions Om My Passions

My Passions er en blog omhandlende min passion for modeverdenen, design, livsstil, boligindretning mm. Her kan I følge mig og mine nyeste tilføjelser til garderoben, udfoldelser i køkkenet, inspirationscollager med budgetvenlige køb, tips & tricks og meget mere!
Så kig forbi & bliv endelig hængende.Besøg My Passions

Skriv kommentar

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.