
I tirsdags brugte jeg aftenen på at tage dimissionsafsked med min 9. klasse. Det er aldrig særlig morsomt, for selv om det jo er glædeligt, at de alle er klar til at tage videre ud i den verden, så efterlader det altid et sært tomrum. Det udligner sig for det meste, når man starter en ny klasse, selv om ingen kan erstattes. Savnet bliver mindre med tiden – både for dem og …
Hele mode artiklen kan læses her: Unik Dennung Art Nouveau Ring og noget om at blive…



Speak Your Mind
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.