NEW BAG LOUIS VUITTON ALMA BB MONOGRAM


Jeg fik noget af en overraskelse juleaften. Sonni og jeg havde aftalt at vi skulle købe en lille ting til hinanden, så vi kunne komme på en weekendtur i starten af det nye år. Sonni havde nemlig købt noget, som jeg har ønsket mig længe og ikke troede ville blive en realitet inden for nærmeste fremtid!

Clara fik en masse pakker juleaften og vi valgte derfor at hun skulle pakke gaver op hele dagen. Hun fik en kæmpe æske af min veninde Tina, da vi pakkede den op, var der en kvadratisk pakke inden i til mig fra Sonni, som han sagde jeg skulle åbne med det samme, da jeg ville få min rigtige julegave om aftenen.
Louis Vuitton Alma Louis Vuitton Alma
Da jeg fik papiret af kunne jeg se at det var en æske fra Louis Vuitton og mit hjerte gik nærmest i stå. Inden i lå den  smukke Louis Vuitton Alma taske, som jeg har længe ævlet og kævlet om. Vi kiggede bl.a. på den da vi var i Milano i sommers. Jeg begyndte helt at græde af glæde, Sonni har aldrig kunne forstå mit forhold til designer tasker og aldrig forstået hvorfor og hvordan man kan smide så mange penge efter en taske. Derfor havde jeg aldrig troet at jeg ville få en taske i den klasse af ham.

Sonni havde fået hjælp af Tina og fået pakken sendt fra butikken hjem til hende, så jeg ikke skulle opdage noget. Sødt ikke?

Den smukke Louis Vuitton Alma BB taske kan kun købes hos Louis Vuitton HER og findes i forskellige udgaver, min er med det klassiske monogram, som man enten elsker eller hader.
Alma er min 4. Louis Vuitton taske, jeg har udover Alma tasken også en Speedy, Pochette og en Neverfull. Jeg elsker Louis Vuittons klassiske tasker, som man aldrig går galt i byen med.

Hvad synes i forresten om Louis Vuittons nye orange æsker og poser? Jeg er helt vild med dem! Btw. så forstår jeg simpelthen ikke hvordan ekspedienten fik plads til tasken i den lille æske. Jeg kunne hvertfald ikke presse den ned i den, da jeg skulle tage billederne. Hmm?

Nu vil jeg til at gøre mig klar, jeg skal nemlig til byen med Eline og skyde et par billeder, hvis vejret ellers tillader det og planlægge en minitur til København, uh jeg glæder mig.


Wow, just wow! My boyfriend surprised me Christmas eve with a orange box of love. Inside I found my dream bag, a Louis Vuitton Alma. I started crying because i was so happy and surprised. I really love my new bag.

/ Liselotte

Indlægget NEW BAG LOUIS VUITTON ALMA BB MONOGRAM blev vist første gang den Everyday Couture.

Hele mode artiklen kan læses her: NEW BAG LOUIS VUITTON ALMA BB MONOGRAM

Speak Your Mind