GODE LURE I BARNEVOGNEN – SÅDAN GØR VI

Reklame – produktet er modtaget i gave

Jeg har fornylig indgået et ret spændende samarbejde med Voksi, hvor jeg har fået mulighed for at afprøve nogle af deres nyheder. Jeg har igennem tiden samarbejdet med flere forskellige virksomheder og jeg bliver altid så glad, når jeg kan indgå i et længerevarende samarbejde, hvor jeg virkelig kan gå i dybden med både brand & produkterne

Inden vi fik Laura, havde jeg kun hørt godt om Voksi og vi skulle absolut kigge på sådan en til hende.
Da hun var helt nyfødt, startede vi med en mindre kørepose “Move“, som kunne bruges i både autostolen og liften. Vi pakkede hende ind i den, hver gang hun skulle udenfor og på den måde undgik vi at skulle pakke hende ind i alverdens køredragter, futter, luffer osv. når vi skulle afsted eller hun skulle sove ude i barnevognen. Den passede perfekt til det danske forår og jeg tænker også sagtens den kan bruges både efterår og til en mild dansk vintersæson

Nu er vi igang med at teste den nye Voksi Carry – læs med herunder, hvorfor vi netop er vilde med den!

HVAD KAN DEN SÅ?
Voksi Carry er en videreudvikling af den populære Voksi Classic pose. Den kommer med en fast bund og bærestropper, sådan at man nemt kan flytte den rundt – fx. fra barnevognen og med indenfor. Den kan spændes op og foldes helt ud, sådan at den kan bruges som et legetæppe når man er ude. På den måde behøver man ikke have andet med og man har både sove- & legemulighed i ét og samme produkt

Den vokser med barnet og skulle kunne bruges fra 0-3 år, eftersom man kan spænde den op og lukke den igen på flere forskellige måder

SÅDAN BRUGER VI DEN
Eftersom Laura er vokset ud af både Voksi Move posen og liften, har vi taget den nye Voksi Carry i brug i stedet for. Hun er stadig en lille en, så for at give hende lidt ekstra tryghed i den store barnevognskasse, sover hun i Voksi Carry posen. Hvis hun bare skal sove, har jeg som regel spændt den op, sådan at hun har mulighed for at bevæge sig lidt mere rundt. Men hvis hun fx. falder i søvn i barnevognen imens vi er inde i byen, har jeg spændt den, sådan at vi nemt kan flytte hende fra barnevognen og med ind på en café eller lignende, hvor hun sagtens kan sove videre deri. Vi har også flyttet hende direkte fra barnevognen til hendes seng, hvis hun er faldet i søvn udenfor om aftenen.

Carry posen er lavet af 100% bomuld og føles let og lækker blød. Den kan vaskes ved 60 grader, hvis man skulle have et uheld og det er altså ret smart, når man bruger den ofte

DERFOR ELSKER VI DEN
Vi er vist alle tre blevet ret vild med den. Designet er enkelt og nemt at finde ud af – samtidig med at den er super blød og pæn at se på. Vi havde hørt fra flere vennepar, at det godt kunne være lidt omfattende med snoresystemet på den klassiske model, derfor er det også ret fint, at Carry modellen har fået trykknapper

Vi bruger den faktisk i alt slags vejr – alt ligefra regnvejrsdage med 8 grader til solskinsdage med 18 grader. Her spænder vi den bare op og til efter behov – alt efter hvor varmt hun skal have det. Som oftest har Laura bare haft en langærmet body, bukser, en cardigan samt en tynd bomuldshue på og det har været nok. Og det er altså rart, at man ikke behøver at skulle pakke sin baby ind i jakker, futter eller køredragt til hver putning i barnevognen – det løber alligevel også op i en slags minutter i løbet af dagen. Laura elsker at putte hovedet ind imod siderne på den når hun ligger i barnevognen og jeg kan virkelig se, at hun føler sig tryg i den

I kan læse mere om Voksi Carry og købe den her, hvis I skulle være nysgerrige

Hele mode artiklen kan læses her: GODE LURE I BARNEVOGNEN – SÅDAN GØR VI

Avatar photo About My Passions

My Passions er en blog omhandlende min passion for modeverdenen, design, livsstil, boligindretning mm. Her kan I følge mig og mine nyeste tilføjelser til garderoben, udfoldelser i køkkenet, inspirationscollager med budgetvenlige køb, tips & tricks og meget mere!
Så kig forbi & bliv endelig hængende.Besøg My Passions

Speak Your Mind