Vi skal have……en baby. For som I nok har lagt mærke til, så har jeg ikke delt kønnet på vores baby med Jer. Og grunden er faktisk helt simpel. For allerede inden jeg blev gravid, var Anders og Jeg enige om, at hvis vi skulle være så heldige at jeg blev gravid, så ville vi ikke kende kønnet på forhånd. Vi vil nemlig gerne overraskes på dagen ♥
Vi er faktisk kun blevet mødt med forståelse for vores valg og jeg kan ligesom fornemme, at selvom vores valg er lagt fra normalt, da størstedelen gerne vil kende kønnet på forhånd, så kan både familie, venner & sundhedspersonalet godt forstå vores valg, om at gemme overraskelsen. Og selvom vi bliver mødt med mange “…jamen hvad tror I selv det bliver?” så er vi begge, ærligt talt helt blanke. Den ene dag tænker jeg at det sagtens kunne være en pige og den næste en dreng. Ønskescenariet vil selvfølgelig være, at vi får én af hver (hvis vi skulle være så heldige at få to børn engang), men det er kun fordi, at jeg gerne vil opleve at være mor til både en dreng og en pige.
Det primære mål og det vigtigste må være, at det er en sund, rask og glad baby vi får. Så kommer kønnet faktisk i anden række pt. Netop fordi vi har valgt at gemme afsløringen til selve fødselsdagen, så glæder jeg mig måske endnu mere til at møde den bette. Jeg har derfor samlet et par punkter med de fordele, som jeg ser ved at gemme overraskelsen.
1. Du slipper for “skuffelsen”
Selvom det er meget tabu belagt, så har man ofte en klar idé om, hvilket køn man ønsker den bette skal have. Og jeg har faktisk læst om flere kvinder, som er blevet lettere skuffede ved 20 ugers scanningen, da de fik kønnet afsløret. For selvom man er uendeligt glad lige meget hvad (og det er man helt sikkert!), så var man måske gået ind i rummet med en klar idé, som måske bliver skudt til jorden. Inden scanningen har man alle muligheder i verden – det kan jo være det ene og det andet og når man har fået det at vide, er overraskelsen pludselig halveret og virkeligheden rammer. Det er spændingen ved det hele og den spænding har vi valgt at holde fast i, så længe vi kan slippe afsted med det. For jeg har det personligt sådan, at så snart man har fået kønnet afsløret, er det lidt ligesom at vide hvad man får i julegave, i midten af December måned.
2. Sparer penge
Ved at lade kønnet være en overraskelse helt til det sidste, slipper man for at shoppe amok i små søde kjoler eller jeans & strikveste. For tro mig, selvom vi ikke er bekendt med kønnet er det stadig svært at kigge den anden vej. Jeg har selv en umættelig lyst til at shoppe alle de fine kjoler og flæse-sager som jeg falder over når jeg kigger rundt, men samtidig siger fornuften også “…jamen hvad nu hvis det er en dreng”. Og det holder mig faktisk fra at shoppe alt for mange ting, som baby alligevel ikke kan passe eller som jeg selv når at blive træt af, inden terminen er nået. Fordelen ved kønsneutralt tøj er også, at det sagtens kan gå i arv til den næste og man bliver aldrig helt træt af hvid, grå & beige vel?
Vi har også købt meget sparsomt i forhold til indretningen, da mange af disse køb sagtens kan vente indtil baby’en for brug for tingene, hvilket ofte ikke er i de første mange måneder alligevel. Man kan utrolig nemt købe sig halvfattig i baby tøj & interiør og specielt i størrelser, som man forestiller sig, at ens baby engang kan passe i fremtiden – men det er en farlig vej at gå og man ender ofte med en masse ting, som man aldrig får taget i brug. Så ved at vente, kan vi bedre tilpasse indkøbene og købe pige- eller drenge ting, som baby’en kan bruge og passe det.
3. Slip tankerne løs
Ligeså snart man begynder at mærke små spark indefra maven, begynder tankerne hurtigt at vandre. For hvilken slags baby ligger der egentlig derinde? Bliver det en bil entusiast eller en perleplade mester? Mulighederne er mange og vi har virkelig mulighed for at drømme løs, nu hvor vi ikke ved hvad det bliver. Tankerne får frit løb og det er så hyggeligt at man både får lov at forestille sig selv som mor til en dreng og mor til en pige.
4. Ekstra motivation til fødslen
Lige meget om man kender kønnet eller ej, kan man ikke undgå at se frem til mødet med den baby, som har brugt de seneste 9 måneder i ens mave. Men jeg håber at overraskelsen kan være en ekstra motivations faktor, når veerne er værst og jeg bare gerne vil have det overstået. Jeg håber derfor at tankerne “er det mon en pige eller en dreng” og glæden ved at få overraskelsen afsløret inden længe, kan fylde mine tanker og tage fokus lidt væk fra smerterne.
5. Én af livets helt store overraskelser
En af de helt store fordele ved ikke at kende kønnet, er overraskelsen i sig selv. Helt fra starten var vi enige om, at dette er én af de få store overraskelser vi får i livet – så hvorfor fjerne den? En hverdag med fuldtidsjob, indkøb og opvask er rimelig planlagt og rutinepræget, så hvorfor snyde sig selv for en helt speciel overraskelse, som ingen kan styre. Det giver spænding i hverdagen og holder os fra at planlægge for meget i forhold til tiden efter fødslen – for vi kender den simpelthen ikke.
…
Hele artiklen kan læses på modebloggen her: EN SNAK OM KØNNET & FEM FORDELE VED VORES…
Speak Your Mind
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.