Nu skal mændene for alvor med på bloggerbølgen:…

I efteråret 2016 udvidede vi porteføljen med Danmarks første rendyrkede blognetværk til mænd, The Bloke.

Med ambitionerne om at styrke vores netværket yderligere, videreudvikle strategien for platformen samt skabe endnu mere fokus på herreblogsegmentet og mandlige influenter, har vi ansat Alexander Gram som ny projekt manager.

»Vi har været i luften med The Bloke i et års tid, og har i den forbindelse lært Alexander Gram indgående at kende via hans blog preppybeast.com. Vi er derfor overbeviste om, at vi har fundet den rette mand til at udvikle og udvide vores herrenetværk markant. Vi ser en klar efterspørgsel fra vores kunder efter stærke mandlige influenter, og dem er vi sikre på, at Alexander kan finde og være med til at udvikle«, fortæller Henrik Akselbo, adm. direktør.

unknown-2-1-2

Alexander Gram.

Alexander Gram er 26 år og tiltræder stillingen med erfaring fra både blogsfæren og modebranchen. Siden 2012 har han drevet modebloggen preppybeast.com, som i dag er en del af Bloggers Delight og The Bloke.

Sideløbende med bloggen har Alexander gennem flere år været tilknyttet medier som Euroman og Soundvenue som freelance modeskribent, ligesom han er medstifter af herremærket AN IVY. Alexander har en kandidatuddannelse i International virksomhedskommunikation fra SDU.

»Jeg ser meget frem til at bygge videre på The Bloke universet. Som medie har bloggen stadig et uforløst potentiale, når det kommer til herresegmentet. 87 procent af hele BD-netværkets læsere er eksempelvis kvinder lige nu«, fortæller Alexander og fortsætter:

»Med The Bloke har vi alle forudsætninger for at forløse potentialet. Vi har allerede mange stærke profiler i netværket, men er naturligvis også på udkig efter nye profiler, der skal være med til at skabe den mest interessante og aktuelle platform for alle parter: Influenter, læsere såvel som potentielle annoncører«.

Udover projektledelse af det mandlige segment af influenter, kommer Alexander Gram ligeledes til at varetage PR og Kommunikation hos os.

Læs også: Bloggers Delight udvider holdet i Århus: Louise Levi Verge er ny Account Manager

 


EmediateAd


Hele mode artiklen kan læses her – Nu skal mændene for alvor med på bloggerbølgen:…

Sophie Boye Om Sophie Boye

Sophie Boye blogger om mode på High On Sophie Besøg High on Sophie.dk

Speak Your Mind

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.