Danske modedesignere

Et stigende antal danske designere høster stor international anerkendelse for deres mode kollektioner og mærker, og sælger stort fra butikker over hele Europa, samt i store modebyer som Paris, Tokyo og New York.
Mode.dk præsenterer her en række danske modedesignere, som efter vores opfattelse bør få anerkendelse som nogle af dansk modes store kreative og lovende talenter indenfor mode design.

Indbegrebet af dansk design har siden midten af det 20. århundrede været præget af arkitektur og industri design, hvor enkelthed og funktionalisme har sat sine dybe spor i særdeleshed møbel design, bygninger og brugskunst. Men nu har flere store danske navne indenfor modedesign for alvor sat Danmark på verdenskortet.

By Malene Birger

By Malene Birger er et kendt dansk designer navn og varemærke i den internationale modeverden. Designet er sofistikeret og klassisk. Designeren Malene Birger er grundlægger og sjælen bag mode virksomheden og mærket, et af Danmarks mest kendte og respekterede modemærker indenfor dansk modedesign.